Gueuze projektet

Nr. 62, 19. sept. 2020 + 16. okt. 2021

Projektet handler om 2 lambics, der skal blandes til en gueuze. Hvert år siden 2020 laves der en lambic, så der fra 2023 kan blandes en ny gueuze hvert år derefter. Et collab med Jesper Brandt Hansen.

I 2020 tog jeg noget øl fra inden sekundærgæring og karbonerede den på flaske som en normal pale ale. De hedder nu Uspontan Lambic 2020 og de smager ikke godt, fordi de er for fyldige og søde. Der er for meget uforgærbart sukker og de giver muligvis også lidt dårlig mave eller meget dårlige tømmermænd.

I 2021 mødtes Jesper og jeg igen i oktober og bryggede den næste lambic. Jeg købte denne gang en ny PET flaske at gære i og valgte ny brett gær og en ny mæskemetode, hvor der tilsættes havregryn under opvarmningen af urten på vej til kogning, frem for at lave dekoktioner. Læs mere i noterne til opskriften.

Fotoalbum på Google.


Lambic 2020 batchopskrift på Beersmith.

Lambic 2020 generel opskrift på Brewfather.

  • 55% pilsner
  • 40% flaked wheat
  • 5% cara-pils
  • 1% rugmalt
  • WLP653 – Brettanomyces Lambicus

Lambic 2021 batchopskrift på Brewfather.

Lambic 2021 generel opskrift på Brewfather.

  • 53% pilsner
  • 38% flaked wheat
  • 5% cara-pils
  • 4% havregryn
  • WLP648 – Brettanomyces Bruxellensis Trois Vrai

Noter 2020

Bryggedag 19. september 2020
Brygger øl med Jevse, og det er superhyggeligt. Verdens længste mæskningsprogram på 2 timer og 35 minutter, men det fungerer faktisk ok. Spændende om det giver noget særligt. Ved gæring tilsættes en pose SafAle US-05 (i stedet for 0,5 som Jamil siger). Gæringen er i fuld gang kl. 08 morgenen efter, så det kører fint. Vi beslutter at lave et split batch, hvor 15 liter bliver til lambic og 5 liter til pale ale, så ved omstikningen skal kun 15 liter omstikkes til PET beholder med Brettanomyces Lambicus.

25. september 2020:
Omstikning Efter 6 dage omstikkes 15 liter til PET flasken uden problemer. SG siger 1018. Den set noget ufiltreret ud, det kan have påvirket OG prøven i sidste uge og sat den højere end sukkerindholdet er. Hvis de 1018 holder, er der rigeligt sukker til lambicusen det næste år.

10. oktober 2020:
Jeg tapper de resterende 5,5 liter ud på flasker. Der bliver 4,5 liter i alt. Den har ikke gæret længere ned, så stadig FG 1018. De bliver flasket med 30g sukker.


Noter Lambic 2021

Jeg har læst at man ikke behøver at lave en ‘turbid mash’ for at fremskaffe de lange sukkerarter, som kun brett og lactobacillus spiser. Man kan nøjes med enten at smide havregryn i lige inden kogningen eller tilsætte en skefuld mel. I denne lambic laver vi derfor en normal infusionmash og tilsætter havregryn inden urten koger. dvs, det tilsættes i en mæskepose ved 80-82 grader og ligger i 20-30 minutter eller indtil urten koger, hvorefter det tages op. Læs om det her. https://www.homebrewtalk.com/threads/adjuncts-starches-and-sour-beer.448529/

Bryggedag 16. okt. 2021
Jevse har en masse lambics med til at drikke. Jeg har sørget for malt og indkøb. Har købt malt i maltbazaren og valset derude, bortset fra 200g carapils, jeg selv har, som vi valser med maltmøllen i hånden.
Vandet er klar til indmæskning ved 12-tiden. Vi mæsker ind med det hele og det hele kører ret fint. Havregryn tilsættes da urten sættes til kogning ved ca. 75 grader og bliver i omkring 30 minutter, hvor urten koger. Der fjernes havregryn fra mæskeposen og tilsættes humle. Den koger en time, chilles med chiller og tappes til spand hvori der drysses 3/4 brev med Safale US-05.

22. oktober 2021
Gæringen gik fint i gang på under 24 timer. Primærgæringen er nu overstået og har været det i et par dage, men jeg venter på en PET gæringsspand til opbevaring af lambicen mens den får tilsat brettanomyces. Maltbazaren regner med den kommer på mandag (25/10).

3. november 2021:
Stikker om og tilsætter 2 udløbne brettgær.