Ikke en særlig god festival, når man se på den sådan lige umiddelbart. Der var for mange bands, hvor jeg bare havde lyst til at hoppe videre til den næste koncert i håb om at den var bedre. Enten er jeg for kritisk eller også kræver det bare, at jeg kan lide mere af den musik der serveres. Vi afskaffede svenskerdagen i sin fulde form. Ingen bowle – kun en masse øl og det var til at håndtere. Må efterhånden erkende, at jeg ikke er 17 længere og overvejer om jeg ikke skulle tage på en festival med bedre musik i stedet for at tro på, jeg stadig kan fange the orange feeling.
Fik dog kuldegysninger til Muse og Lars HUG, så lidt feeling er der da tilbage, men de bedste oplevelser lå i hænderne på Muse, som ikke satte en fod forkert og Bob Hund, som formåede at skabe en rigtig god svenskerstemning. Andre koncerter værd at nævne er Hot Chip, Florence + The Machine og M.A.K.U. Soundsystem. Men der manglede noget Depeche Mode, Killers, Interpol, Bloc Party eller lignende.
Her er de koncerter jeg nåede at stifte bekendtskab med:
Onsdag 1. juli:
- The Minds Of 99
- Bob Hund
- Noel Gallagher’s High Flying Birds
- Pharrell Williams
- The War On Drugs
Torsdag 2. juli:
- Veronica Maggio
- Father John Misty
- Foxygen
- Florence + The Machine
- Mastodon
- Muse
- Die Antwoord
- Hot Chip
Fredag 3. juli:
- Marie Key
- Lars HUG – Special Show
- Kendrick Lamar
- Einstürtzende Neubauten
- Gretchen Peters
- M.A.K.U. Soundsystem
- Mew
Lørdag 4. juli:
- WhoMadeWho
- First Aid Kit
- Paul McCartney
- Suspekt