I går var det 35 år siden David Bowie udgav pladen, det er særlig godt!
Jeg tror ikke jeg kommer til at lade disse albums indgår som permanente installationer i min samling, men nu har jeg selv hørt musikken fra hestens egen mund i stedet for blot at have læst om den guddommelige inspiration Bowie efterfølgende har givet til en hel generation af musikere, men som sådan nogle ting nogle gange er, så bliver stilen forfinet over tid, så jeg vil langt hellere anbefale norske 120 Days eller Joy Division, som bevæger sig i samme boldgade (omend de bliver kaldt post-punkens fædre).
Anyway tillykke med de 35 år. Jeg kan nu langt bedre lide “Outside” fra 1995. Hør den i stedet.
