Categories
No category

Z dag

Jeg hører ret meget musik hver dag, og har efterhånden svært ved at opstøve ny musik, jeg gider høre. I forgårs satte jeg så en Saybia plade på derhjemme og blev overrasket over, hvor dejligt det var at høre hele pladen efter ikke at have hørt den i mange år. For at få en lignende oplevelse med andre plader, jeg heller ikke hører så tit, besluttede jeg mig for at pløje mig igennem mit eksisterende musikkatalog for at genopdage nogle andre plader.

Det er dog ikke første gang jeg prøver dette, og tidligere har jeg startet ved “a” og så hørt en masse at støde ind i samme problem ville jeg gøre det på en mere tilfældig måde, så jeg gik ind på Random.org og fandt en måde at vælge et tilfældigt bogstav hver dag, og så høre de plader igennem med de kunstnere med pågældende bogstav. I går var det derfor Y-dag og M-dag. I dag er det Z-dag, og jeg har derfor hørt Zero 7 og er ved at afslutte lytning af Zwans eneste album. Jeg har ikke genopdaget nogle albums igen på denne måde, men i går, da jeg hørte mine to Maroon 5 albums, gik det op for mig hvor dårligt deres andet album er – og det er vel også en slags øjenåbner.

 

Last.fm

2 replies on “Z dag”

Jeg var ude og fiske torsk i går i Øresund, hvor der blev spillet ” The Whitest Boy Alive” et band jeg aldrig havde hørt om før, men virkelig fik mig op af stolen eller bænken som vi sad på..
Super cool musik til afslapning, baggrunds musik til middag, eller fiskemusik ;-)
Tjek it out.
Dr. Dark

Kender dem godt. Whitest Boy Alive er vildt cool. Det er den perfekte køremusik, når man kører i bil ud ad landevejen – godt spottet :-)

Leave a Reply