For det første har manden har haft 1 hit - “Walking in Memphis”, så det at udgive en opsamling med ham er lidt mærkeligt.
Derudover skal han lige være helt sikker på at folk fatter, at det er hans største hits, så pladen hedder både “The best of..” og “Greatest Hits” :-)

Nu prøver de at finde et brugt topstykke at sætte på i stedet, og det skulle blive fint nok, men måske er dette i virkeligheden begyndelsen til enden for en dejlig bil?

Dette er taget om natten på Møn uden brug af kunstigt lys, så det er kun stjernerne, der lyser op.

Canon EOS 400d, 50mm, 30sek., F1.8, ISO 200

Det er for vildt, nu kommer vi til at ligge i samme række som 2. holdet (jeg spiller på 3. holdet). Det kommer nok til at give en masse knubs næste sæson - men hvis ikke man får udfordringer, så bliver man ikke bedre - eller noget i den stil :-)

1.    Taxmannen
2.    Palace & Main
3.    VinterNoll2
4.    Töntarna
5.    Socker
6.    Sjukhus
7.    Romeo återvänder ensam
8.    LSD, någon?
9.    Musik Non Stop
10.    Idioter
11.    Kevlarsjäl
12.    FF
13.    Ingenting
14.    Vy från ett luftslott
15.    Vals för satan (din vän pessimisten)
16.    Krossa allt
17.    Dom andra

Encore:
18.    På drift?
19.    Kärleken väntar
20.    Mannen i den vita hatten (16 år senare)

Kent er for fede. Det eneste der manglede var at de spillede Svarte linjer og Ensamheten i forlængelse af Dom andra. På det tidspunkt var kents skifte fra guitarmelankoli til elektropop alligevel fuldendt og så kunne de lige så godt køre linjen ud med disse 2 fantastiske (elektroniske) numre fra Röd.

Jeg elsker Hagnesta Hill fra 1999. Det cementerer kent som melankoliens mestre, men overraskende nok var de dårligste numre til koncerten faktisk Kävlarsjäl sammen med Music Non Stop (og så den mærkelige single På drift?).

Alt i alt må man sige at kents rejse fra guitar/piano/mundharpe-melankoli til elektropop er fuldendt, og at de mestrer begge genrer til perfektion. Det der kæder det hele sammen er Jockes talent for at skrive fængende melodier, og tekster, som man ikke fatter.

Godt gået :-)

Hør et af dem her:

http://www.smashingpumpkins.com/

http://www.musicradar.com/news/guitars/john-frusciante-has-left-red-hot-chili-peppers-says-source-229551

John Frusciante er smuttet fra RHCP igen. Det er helt vildt ærgeligt. Det band kan bare ikke fungere rigtig godt uden en af de 4 hjørnesten. “One hot minute” var da en meget god plade, men Dave Navarro var ikke den rette mand for RHCP. Den blændende simple og samtidig fænomenalt fængende guitarlyd er det kun John Frusciante, som kan præstere med RHCP og uden den, så ville plader som “Blood Sugar Sex Magik”, “Californication” og “By the Way” ikke lyde så fantastiske, som de gør.

Et tab for et så fantastisk band. Det bliver med meget krumme tæer, jeg hører det nye materiale fra bandet, der efter sigende er undervejs i første halvdel af 2010 :-(.

Franz Beckerlee skulle afsløre 3. pladsen i denne kategori og læste begrundelsen højt. Da mit fotografi tonede frem på væggen blev jeg superglad, så jeg blev kaldt op på scenen, trykkede Beckerlee i hånden og modtog et fint diplom og en knusende god kritik på skrift:

“Her har vi indholdsmæssigt modsætningen til vinderbilledet. Den store pompøse koncertoplevelse med et næsten ekstravagant sceneshow. Dif ejer hele verden her – og han kan lide det! Flot hvordan de øvrige medlemmer i Aqua diskret fremtoner i fotografiet - i baggrunden mellem søjler og røg. Det er et enkelt billede, det har udstråling, og det er smukt.”

Og så vil jeg bare lige bemærke, at i modsætning til de fleste andre fotos til uddelingen er mit fotografi ikke efterbehandlet.
Se billedet og nyheden om det her:

Her er vinderbillederne
Her er nyheden på Gaffa.dk
:-D