Smashing med nyt
Smashing Pumpkins er i gang med nyt album, der udgives et nummer ad gangen.
Hør et af dem her:
Whaaat!
Nåda. Nyheder fra Red Hot Chili Peppers…
John Frusciante er smuttet fra RHCP igen. Det er helt vildt ærgeligt. Det band kan bare ikke fungere rigtig godt uden en af de 4 hjørnesten. “One hot minute” var da en meget god plade, men Dave Navarro var ikke den rette mand for RHCP. Den blændende simple og samtidig fænomenalt fængende guitarlyd er det kun John Frusciante, som kan præstere med RHCP og uden den, så ville plader som “Blood Sugar Sex Magik”, “Californication” og “By the Way” ikke lyde så fantastiske, som de gør.
Et tab for et så fantastisk band. Det bliver med meget krumme tæer, jeg hører det nye materiale fra bandet, der efter sigende er undervejs i første halvdel af 2010 :-(.
Bronzemedalje til Gaffa Awards
Jeg har deltaget i Gaffas nystiftede konkurrence Gaffa Photo Awards, der kårer de bedste danske musikbilleder for 2009.
I går var Pernille og jeg så til prisoverrækkelsen i det Berlingske Hus, og da priser skulle uddeles i kategorien “Live” blev jeg sgu lidt spændt.
Franz Beckerlee skulle afsløre 3. pladsen i denne kategori og læste begrundelsen højt. Da mit fotografi tonede frem på væggen blev jeg superglad, så jeg blev kaldt op på scenen, trykkede Beckerlee i hånden og modtog et fint diplom og en knusende god kritik på skrift:
“Her har vi indholdsmæssigt modsætningen til vinderbilledet. Den store pompøse koncertoplevelse med et næsten ekstravagant sceneshow. Dif ejer hele verden her – og han kan lide det! Flot hvordan de øvrige medlemmer i Aqua diskret fremtoner i fotografiet - i baggrunden mellem søjler og røg. Det er et enkelt billede, det har udstråling, og det er smukt.”
Og så vil jeg bare lige bemærke, at i modsætning til de fleste andre fotos til uddelingen er mit fotografi ikke efterbehandlet.
Se billedet og nyheden om det her:
JCVD
JCVD er ikke et nyt digitalt format eller kameraproducent. Det er titlen på den film jeg var inde og se i går med Anders. Hvis du ikke vil vide, hvad den handler om, så stop bare med at læse.
Jean-Claude Van Damme har hovedrollen og spiller sig selv som falleret actionskuespiller, der ligger i retssag om forældremyndigheden over sin datter. Under en tur til Belgien, hvor han på det lokale posthus skal have overført penge til sine advokater i USA, finder han ud af, at han er gået fallit og at ramler for ham. Det bliver ikke bedre af, at posthuset bliver overtaget af røvere, der holder ham gidsel sammen med resten af kunderne og derefter overfor politiets negotiator tvinger JCVD til at fremstå som hovedmanden bag kuppet.
Han tvinges til at tage sit liv op til revision under gidseltagningen og det hele ender med, at røverne dør og JCVD sendes i fængel for uretmæssigt at have tiltvunget sig 460.000 dollars som en del af gidselforhandlingerne.
Plottet er ok, og det er sjovt at se JCVD i en meget uvant karakterrolle. Han spiller den godt, og der er også et par sidehistorier, der gør filmen sjov. Såsom, at JCVD ikke får hovedrollen i en ny actionfilm, fordi producerne har valgt Steven Seagal i stedet, idet han indvilger i at klippe sin hestehale af i filmen :-)
Men, men, men. Filmen er sjusket fortalt med sin opbygning af flashbacks, der varer alt for længe efter man har fattet pointerne og der er simpelthen ikke nok kød på historien om gidseldramaet, der varer hovedparten af filmens 93 minutter.
Ergo: filmen er til tider interessant og sjov at se, og den overlever kun fordi den er så skæv i sit valg af JCVD som karakterskuespiller, men det er ikke nok til at holde halvanden time og man ender derfor med at kede sig en smule. Tre stjerner.